![]() |
Hvad er zoneterapi?Zoneterapien formodes at være en del af de metoder man anvendte i det gamle Inkarige, Ægypten, Kina og Indien bla. fordi man har fundet billeder der ligner behandling på fødderne. Metoden genopdages og systematiseres af den amerikanske læge William Fitzgerald og massøsen Eunice Ingham. Og en af de afgørende for indførelsen i Europa er den tyske zoneterapeut Hanne Marquardt.
Det er den mest udbredte alternative behandlingsform i Danmark. Hver femte dansker har prøvet zoneterapi og fire ud af de fem var tilfredse med behandlingen og villige til at prøve igen. Det er typisk lidelser som hovedpiner, ledsmerter, kredsløbslidelser, infektioner og kolik at danskerne søger behandling for, viser de undersøgelser der er foretaget.
Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, sørger jeg for at registrere din behandling, så Sygeforsikringen Danmark får besked, når du har været her. |
|
Under og på fødderne findes et fuldstændig kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, kan det skyldes, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Mange bruger zoneterapi, selv om de ikke har helbreds-problemer. De gør det for at vedligeholde en velvære og god sundhedstilstand ,og som forebyggende behandling.
BehandlingenZoneterapi foretages på føddernes reflekszoner.
Kroppen stimuleres - via denne indirekte påvirkning af nervesystemet - til at reagerer. Zoneterapien igangsætter en proces i kroppen, og giver dermed kroppen mulighed for at søge mod en bedre balance. Når der er startet en proces i kroppen, vil du tydeligt kunne mærke, at den ømhed der føles under foden ændres, og skifter til andre steder på foden efterhånden som kroppen arbejder mod en bedre balance.
Er det en problemstilling som har udviklet sig over en periode, er det vigtigt at understøtte kroppen i det arbejde den skal gøre. Det betyder fx. at der typisk skal behandles lidt oftere i starten med en øgning mellem intervallerne, når processen kører i kroppen. Jo mere overskud kroppen får til at behandle ubalancerne, jo mindre påvirkning behøver den fra zoneterapeuten.
Hvem kan få zoneterapi?
De fleste mennesker kan modtage zoneterapi. Gravide anbefales dog først at påbegynde en behandling efter 3-4 måneders graviditet. Både spædbørn, børn og voksne reagerer godt på zoneterapi. Spædbørn og børn reagerer typisk hurtigere end voksne på behandlingen.
SpædbørnSpædbørn med kolik har normalt brug for 3-5 behandlinger for at blive helt raske. Men allerede efter første behandling kommer der tit en reaktion hvor der er en kort opblussen af reaktionen (processen er i gang), efterfulgt af en bedring.
BørnNår lidt større børn skal have zoneterapi, har de ofte været igennem andre forløb hos læger og speciallæger. Nogen gange husker de smertefulde undersøgelser og er dermed angste for behandling. Det er derfor vigtigt at de føler sig trygge under behandlingen. Det kan være ved at der læses en historie mens de behandles eller at de leger mens vi snakker og senere startes behandlingen. Hele behandlingen kan foretages siddende hos mor eller far, på gulvet eller på briksen. Det afhænger helt af hvad situationen kræver for at behandlingen kan lykkes. Efterhånden vil de være afslappede, når de skal have zoneterapi.
VoksneDet er ikke nødvendigt at tro på at zoneterapi virker, for at den virker. Men der er ingen tvivl om at behandlingen virker bedre, når det er noget man er parat til at modtage. En hvilken som helst proces hen i mod et bedre helbred kan ikke foregå udenfor en selv. Det er kroppen der skal ind og arbejde med de ubalancer der er. Og det sker selvfølgelig bedst, hvis man som person er parat til også at se på det der har bragt en i den situation, som har fremkaldt symptomerne. Fx. stress, sorg eller træt imunforsvar.
Zoneterapi på forskellige måderZoneterapi kortet findes i forskellige udgaver baseret på forskellige teorier. En stor del af reflekszonerne, er der dog generel enighed om. Men en del andre teorier er spændende supplementer til det zoneterapikort vi normalt arbejder med Danmark.
I Danmark har der de seneste år været et udvalg af kurser med udenlandske kapaciteter, som har givet mig anledning til at udvide mine teknikker, når jeg arbejder med zoneterapien. Det er alt sammen tilføjelser til den klassiske zoneterapi, men jeg kan konstatere, at nogle klienter har mere gavn af nogle zoner fremfor andre. Hvis fx. zonen for nakken sidder under storetåen i den klassiske zoneterapi, er det muligt, at der først skal arbejdes med nakkens placering også andre steder på foden, for først at løsne for spændingerne der. Dette forhold kan være meget forskelligt fra person til person, og kan for den enkelte også ændre sig i selv behandlingsforløbet.
I forbindelse med fx. spændinger i nakke, skuldre og brystområde eller anspændthed (stress) i det hele taget er ansigtszoneterapi meget anvendeligt. Jeg bruger det som indledende behandling, fordi det giver ro og afslappethed i både krop og sind. |
|
Pia Tingstedt RAB registreret Klassisk Homøopat (MDSKH) og FDZ Zoneterapeut. Buddhi og Sindsro behandler. Gl. Skolevej 1, Askov 4733 Tappernøje Tlf. 5556 4248. Mandag - fredag 8.30-9.30. Ons lukket
|
Pia Tingstedt - Klassisk Homøopat (MDSKH) og RAB registreret FDZ Zoneterapeut - Tlf. 55 56 42 48 - Cvr. 19918939 - Mailadresse piatingstedt@hotmail.com