Et svært farvel

Magasin - darling - til opslag på magasin siden

En svær beslutning - og et velovervejet men kærligt farvel...

LifeFullness®Magasin overlader nu scenen til LifeFullness®

Magasinet har samtidig fået en ny side, hvor historien om magasinet og alle de lækre, skønne og rørende interviews og samtaler er samlet. Og du har adgang. Her vil jeg også lægge de nye samtaler, jeg laver.

Magasinet har været en skøn og en vigtig tid for mit virke. Det kom 'væltende' og blev en kær følgesvend, som justerede min retning for altid.

Jeg har elsket at lave Magasinet og havde store drømme. Men den virkelighed der handler om tid og energi, ramte mig. Det har været det hele værd, og jeg er stolt af de virkelig mange skønne og nærende samtaler, der er i Magasinet. Men nu slutter det - i hvert fald i den form det har haft!. Og jeg kan sige det højt. Magasinet er min Darling! Så det er et svært farvel!

Jeg prøvede ret længe at undgå at tage beslutningen. Jeg ledte efter andre måder, eller andre udtryk, Men inderst inde vidste jeg det godt. Jeg skulle bare lige være klar...

Sommeren 2019 blev en tid med refleksion og eftertænksomhed - jeg måtte se dybt og mærke efter, og det var faktisk også interessant for mig at forstå, hvorfor det var så svært...

Det jeg mærkede var, som om jeg var i en 'skal', der ikke længere passede mig. Et sted, hvor det kendte ikke længere føltes rigtigt, mens det nye ikke helt var landet. Lidt i ingenmandsland lææænge. 

Støjen var størst i min sommerferie, lidt mindre i sensommeren og svagere hen over efteråret, for så at blive helt stille og klar til at slippe i dag. Lige netop i dag! 

Forandringer...
Jeg elsker forandringer og nyt - som barnet juleaften, og samtidig er det svært, fordi det altid udfordrer min magelighed, og det jeg er vant til.

Efter denne periode i tålmodig eftertænksomhed, kom den stille klarhed, som ved nærmere eftersyn viste sig også at gøre det muligt at lande i det nye. Jeg havde allerede taget de første skridt ind i det nye - og fået øje på en vej, der så enormt spændende ud for mig og min business.

Jeg ved det jo, de gode gaver tit er dem, der kommer i en elendig indpakning. Dem man ikke vidste, at man havde brug for. Og alligevel var der en helt tydelig modvillighed, der gjorde det svært at give slip, samtidig med en helt vild nysgerrig for at se hvad det nye var! 

Det var der, jeg var...hvordan jeg skulle komme videre med LifeFullness®Magasin, og hvad var det nye - og når nu vi er ved det, strejfede tanken flere gange: Hvad med alt det andet jeg har lavet til nu...?.

Der var 4-5 dage med mange svære følelser, inden jeg kunne se mere klart og tænke rationelt.

I tiden med eftertænksomhed og refleksion tillod jeg mig selv at mærke, hvad det var - og hvor jeg egentligt selv var...

Erkendelsen blev, at det var svært at finde tiden, og at min energi var ved at give slip på ideen om Magasinet i den form, det var startet ud med. Jeg prøvede af, om det var et spørgsmål om timing og den rigtige ide, men jo mere jeg gik med refleksionen, jo mere mærkede jeg, at jeg forsømte magasinet og havde dårlig samvittighed over det.

Og så forstærkede det nye, der var landet på mit dørtrin, det hele. For jeg havde jo faktisk inviteret det inden for. Og det var virkelig interessant.

Så da sommerferien kom, og jeg fik tiden til at mærke efter og 'stikke tåen i vandet', stod jeg lige midt i det dilemma, som havde været undervejs i et stykke tid. Jeg måtte se det i øjnene og tage en beslutning.

Den smukke drøm som startede magasinet, var ikke en jeg kunne fuldføre med de ambitioner jeg havde.

Til gengæld havde jeg i en længere tid arbejdet med at omdanne mine LifeFullness forløb til en medlemsklub og starte det op. Og det gav mig denne mulighed for at dele det, som jeg oprindeligt ønskede, da jeg startede Magasinet. At skabe et rum, der giver nærvær og plads, med indsigt og anderledes muligheder og inspiration til mere plads i hverdagen. 

For vi er mange, der kører på en hverdagsbenzin, der hedder 'burde', 'bør' og 'skal', og sætter vores lid til at nogen eller noget griber os, hvis vi falder. Jeg kan godt lide tanken om at udskifte det mindset med meningsfuldhed, der nærer vores indre musik og liv, så handlingerne er nærende, og vi har viden og kan mærke hvilken hjælp, vi har brug for på rejsen.,

Så det hele handler stadig om det kærlige og indre lederskab med denne grundtone af spiritualitet!

Selv om det var svært, var det på samme tid en enorm lettelse, at tage alle de brikker op jeg havde i min busines, og virkelig se på om de kunne lægges på en anden måde. Og det kunne de jo sagtens, da først jeg gav slip...

Så nu kan du finde alle de skønne og nærende samtaler på Magsinets egen side. Her har jeg skrevet lidt om historien, og du kan lytte til samtalerne på lydfiler direkte fra siden, også 'On The Go' så tit du vil.

Det var vigtigt for mig at gøre indholdet i Magasinet tilgængeligt, og det skulle gøres med respekt for de mere end 40 fantastiske mennesker, som har delt ud af deres viden og erfaringer, og også hele den rejse som det har bragt mig ud på. For det har været helt fantastisk, og jeg anede jo ikke, hvor meget jeg ville elske at lave det.

Jeg tror stadig, jeg vil lave interviews. Jeg har faktisk både flere ideer og et par 'aftaler'. Men nu bliver det ikke som noget, jeg SKAL, fordi det skal i Magasinet. Nu bliver det, når det passer og er meningsfuldt i forhold til, hvor der er flow og energi.

Hvad var det så egentligt, jeg skulle med det nye - de essentielle olier - som var årsagen til, at jeg måtte justere og lægge brikkerne i mit virke på en anden måde?

Det viste sig ret hurtigt, at det var et helt genialt og logisk næste skridt i LifeFullness® og i formidlingen af det indre lederskab.

Magasinets perspektiv var inspiration med ord, meninger og erfaringer - mens de essentielle olier er den direkte kommunikation med vores celler. En kommunikation som altså går direkte til 'arbejdet', lige præcis der hvor vi hver i sær er.

Jeg er simpelthen så forelsket i dem og den mulighed, de åbner for.

I løbet af sommeren var jeg startet med at bruge de essentielle olier, i den proces jeg selv var i (og jeg har haft essentielle olier i min klinik i mange år, men dette var noget andet), men det hele landede først helt klart, gennem en healing jeg havde i klinikken.

Der er en energi i lige netop disse essentielle olier (fra doTERRA), som kan løfte vores vibration - og genskabe en indre kontakt til vores egen natur - utroligt vigtigt at mærke, når vi skal lede os selv

Det var fascinerende og rørte mig dybt i mit inderste...!

De finere vibrationer - de lette følelser, følelsen af lethed, oplevelsen af, at det tunge kan forvandles med essentielle olier, og hvor godt de arbejder med stor nænsomhed, kan stadig overraske mig. 

Igennem hele min sommer-sensommer og efterårs refleksion var de essentielle olier med på rejsen. De kan dæleme skabe dyb kontakt og komme bag 'scenetæppet' med lethed og meningsfuldhed med den direkte forbindelse til vores celler. De løfter vibrationen. De støtter med at transformere tunghed og gammel bagage. De åbner og forandrer perspektivet. 

De essentielle olier gør vores indre lederskab lettere...

Så min tid med Magasinet er nu en del af en skøn historie, og jeg har sluppet den dårlige samvittighed. 

En kæmpe stor tak for en fantastiske rejse og de mange fantastiske mennesker, som så villigt har talt med mig om så mange spændende emner og alle der har taget tiden til at lytte med.

Magasinet har altid været fuldstændig gratis. Og ærligt! Jeg opfatter de mere end 50 interviews som en 'Skattekiste' - og vil derfor ære det som sådan.

Du har adgang til 'skattekisten' her.

Det var et stort arbejde med høje ambitioner, men Magasinet skal ikke ligge i skuffen, som en dårlig samvittighed. Det er ikke sundt med dårlig samvittighed over for en 'Darling', som jeg elsker, men ikke længere har tiden til.

I dag har jeg jo min medlemsklub, som hver måned netop ser dybere på et emne i det indre lederskab, og der er BusinessBalance med fokus på at leve det ud i vores business (vil du se mere, kan du gøre det her). Og de essentielle olier er blevet en helt naturlig del af det også.

Faktisk er de blevet omdrejningspunktet, fordi de i sig selv tilbyder adgangen til vores indre, vores følelser og genial naturlig sundhed.

Du kan følge med, i det jeg deler om de essentielle olier på Facebook, i The Spirit in You

Min intention om LETHED landede altså som essentielle olier, og da jeg lyttede til min mavefornemmelse, var det muligt at transformere modstanden. Jeg føler mig bedre matchet med de brikker, der er tilbage. Jeg mangler stadig lidt oprydning, men det kommer, når jeg ved, hvordan jeg kan gøre det med LETHED.

Det er et 'Olie Eventyr' til mig og min business - og jeg har kun lige vendt det første blad.

Det er ligesom en af den slags bøger, hvor titlen sætter gang i de helt store forventninger til oplevelsen, og hvor indledningen er så spændende, at man næsten ikke kan vente med læse videre.

Som det sidste, inden jeg takker af for denne gang, kan du lytte til, hvad et par af de interviewede har sagt om Magasinet >>>LYT<<<. 

Og så kan du komme til Magasinets nye fine side, med det hele samlet online >>>HER<<<

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar